29/7/2015, 18:01

Sjov med deepdream

I slutningen af juni måned offentliggjorde Google Pythonkildekoden til deepdream: Et stykke programmel, der tillader visualisering af en samling kunstige neutrale netværks anvendelsesmuligheder inden for billedgenkendelse. Jeg kan ikke påstå, at jeg har sat mig ind i de tekniske detaljer, men Google har produceret et blogindlæg, der i grove træk forklarer, hvad der foregår, og hvad programmet kan. Lad mig ikke gøre et forsøg på at gengive det, da jeg alligevel ikke vil kunne gøre det bedre, end de selv gør.

I bund og grund er det overordnede mål at genkende givne objekter i vilkårlige billeder. Med deepdream kan man da få indsigt i, hvad de anvendte algoritmer egentlig finder, idet fundene forstærkes i de oprindelige billeder. Dermed kan man, som mig og en hel masse andre mennesker, bare fyre op under koden og bruge det til at skabe meget fjollet kunst.



Billeder


Det nedenstående er resultatet af at køre et billede af Svartifoss gennem GoogLeNet-netværket; Googles bidrag til en billedgenkendelseskonkurrence, der løb af stablen sidste år. Tryk på billedet for at få en større version. (Do it!)



En af mine egne favoritter er nedenstående resultat af at køre et bål igennem et varierende antal gange:



En anden mulighed, der også er inkluderet i ovennævnte frit tilgængelige eksempel, er at iterere genkendelsesprocessen, mens man zoomer ind på et givet område i billedet. I min forfængelighed lod jeg deepdream tjekke indholdet af et af mine øjenbryn:



Opsætning


Hvis man selv har lyst til at rode med deepdream, er det ikke svært at finde opsætningsguides. Selv fandt jeg denne Debianguide anvendelig; eneste bump var for mit vedkommende, at Caffe tilsyneladende ikke er tilfreds med g++ 4.9.

Bemærk at det kræver et NVIDIA-kort at køre Caffe på ens GPU.




Kommentarer


Ingen kommentarer endnu.


Tilføj kommentar

For at undgå for meget spam på siden skal du logge ind for at tilfæje en kommentar. Det kan du gøre nedenfor, eller du kan lave en bruger, hvis du ikke har en allerede. Du kan også bruge dit fotologin her.


E-post-adresse:
Kodeord:  Glemt din kode?
Captcha:

[ Nyt billede ]
CAPTCHA Image